Guide til iværksætteren – disse 3 ting skal du overveje inden du starter din egen virksomhed

Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan blive en stor iværksætter. Du skal hverken bruge en universitetsuddannelse, en stor bunke penge eller nogen som helst form for erfaring, for at få succes som iværksætter – selvom disse ting selvfølgelig godt kan være meget hjælpsomme.

Helt grundlæggende skal du bruge en veludviklet plan, og motivationen til at kæmpe igennem, hele vejen.

Hvis du allerede er iværksætter, er oddsene gode for at du har motivationen, så her kommer 3 simple trin du kan og burde overveje, inden du kaster dig hovedkulds ud i at åbne din egen forretning.

1.   Evaluer dig selv

De simple ting først. Hvorfor vil du gerne starte din egen virksomhed?

Der kan være flere grunde. Måske du gerne vil være din egen chef, have flere penge mellem hænderne eller bare er træt af dit 9-17 job.

Når du har udpenslet din motivation, er turen kommet til din forretningsidé – hvordan vil du føre den ud i livet?

Her skal du overveje flere ting:

  • Hvilke egenskaber har du selv?
  • Hvor skal du bruge hjælp?
  • Hvor meget kan du tåle at investerer i din forretning, velvidende at de fleste startups fejler?
  • Hvor meget kapital skal du bruge?

Når du har overvejet alle disse spørgsmål, og stadig er sikker på at det er iværksættervejen du skal gå, er du nu klar til at evaluere din forretningsidé.

2.   Lav research – undersøg dit marked

Grundlæggende skal finde ud af om der er andre, der laver det samme som dig? Hvis ikke, er der så en god grund til, at du er den eneste med din idé?

Hvis du har konkurrenter (det har du formentlig), skal du nu undersøge, hvor de står i dit marked. Hvor er det du adskiller dig fra disse? Hvor store økonomiske muskler er du oppe imod? Hvilket segment prøver du at ramme vs. dine konkurrenter?

Med svar på disse spørgsmål (som ikke nødvendigvis er nemme at finde), kan du nu undersøge dit eget produkts potentiale – og det burde du gøre grundigt.

Her er der flere metoder til at indsamle den data du skal bruge for at udvikle og markedsføre dit produkt, så effektivt som muligt:

  • Interviews (enten pr. telefon eller ansigt-til-ansigt)
  • Spørgeskemaer (online eller pr. mail)
  • Fokus gruppe interviews (saml en gruppe af dine potentielle ”kernekunder”, og få deres direkte feedback på dit produkt)

I bund og grund handler dette skridt for dig, om at samle så meget feedback som overhovedet muligt. Tit og ofte sker det at iværksættere bliver forblændet af deres egen ide. Det er som sådan ikke nogen dårlig ting, da det er et udtryk for en kæmpe motivation. Men, sørg for at tage al kritik og feedback til dig, du kommer til at lære meget!

3.   Udarbejd din forretningsplan

Når du har overblik over disse ting, ved hvor du skal bruge ekstra kapacitet, og du har sikret dig at der er et marked for dit produkt, som du også kan komme ind på, er næste skridt at udforme din forretningsplan.

En forretningsplan er en nedskrevet beskrivelse af, hvordan din virksomhed skal udvikle sig fra den spæde begyndelse til det færdige produkt.

Dette er det vigtigste skridt, da din forretningsplan potentielt skal bruges til at overbevise investorer om dit produkt, og det er dit forkromede overblik over din forretning, så du altid ved at du bevæger dig i den rigtige retning.

En forretningsplan kunne f.eks. indeholde beskrivelser af følgende emner:

  • Hvordan du vil udvikle og udnytte dit nye produkt
  • En beskrivelse af de egenskaber og erfaringer, du har samlet i dit team
  • Hvem skal købe det og hvorfor?
  • Konkurrentbeskrivelse – lav evt. en SWOT-analyse
  • Hvad koster det dig at producere, og hvad kan du sælge for?
  • Markedsføringsplan- og strategi
  • Finansiel plan og krav til hvilke ressourcer, der skal tilføres

Hvis den finansielle plan halter lidt og der mangler økonomiske ressourcer, kan du med fordel tjekke denne låneberegner, og se om du med fordel kan låne penge og få en fod ind på dit marked.

Ekstra tip til onlinestartuppen

Hvis du er en af mange, som har en startup ide til en onlinevirksomhed, er det altid en god ide at undersøge, hvordan du kan drage nytte af at implementere et ERP-system. Hos Datacon er de specialister i det mest benyttede ERP-system, Microsoft Dynamics 365. Så undersøg det engang, hvis du vil have det fulde overblik over dine kunder, ressourcer og performance.

Du kan følge og "like" os her:
2

Efterlad en Kommentar

De Nødvendige felter er markerede*